Baromalou's hvalpesiden
Jubiii... Vi har fået cotonhvalpeBoxer og Coton de Tulear hvalpe | opdrættet under DKK
Baromalou´s
Hvalpe
Vildas lille mavse vokser og hvalpene blev født den 25. august 2022
Skulle du have interesse i en hvalp skriv da på info@baromalou.dk
Følg hvalpene på facebook eller Instagram siden

Køb af BOXER eller COTON DE TULEAR HVALP
Hvalpe født og opdrættet hos os, vokser op i familiens samlingsrum, hvor vi opholder os mest, nemlig i køkkenafdelingen. Ikke kun fordi det er nemmere at gøre fliser rene, end de hvidludede trægulve (det er også derfor!). Men fordi, det er i køkkenet og kontoret, hvor jeg tilbringer allermest tid. Så det er selvfølgelig også der hundene er.
Hvalpene har i de første 3 uger kun brug for deres mor og hun har brug for fred og ro, til at passe de små. Så i disse uger kommer der ikke hvalpekøbere på besøg. I disse uger er mor og hvalpe også i fred for de andre hunde i huset.
Da et køb af hvalp skal være yderst velovervejet, stiller jeg et reservations gebyr på 3000,- når hvalpen er født og dette betales ikke tilbage om køber springer fra, men dækker de udgifter jeg kan/vil have indtil nyt hjem findes for den pågældende hvalp. (medmindre handlen ophæves af mig).
Jeg skriver jer gerne op til en hvalp via mail eller telefonisk kontakt, dog forbeholder jeg mig retten til at vælge købere fra, hvis ikke kemi og mavefornemmelse er i orden når vi mødes, dette gælder begge veje.
vores hvalpe
Seriøst familieopdræt

Stamtavle fra DKK
Hvalpene sælges selvfølgelig ikke uden en stamtavle fra Dansk Kennel Klub. Ligesom der selvfølgelig medfølger en standard købskontrakt.

Hvalpenes opvækst
Hvalpene er vel socialiseret, opvokset i et hjem med børn og andre hunde, de har været med i byen samt mødt andre, inden de flytter hjemmefra.

Hvalpepakken
Med til hvalpenes første tid, følger en hvalpepakke med lidt forskelligt legetøj og tygge ting.

dyrlægeattest
Hvalpene er fundet sunde og raske inden de forlader vores hjem. De er sundhedstjekket, chippet, vaccineret samt fundet fri for parasitter.
Infomation om
LIVSLINJEN & KLAUSUL
Livslinjen
Jeg står selvfølgelig til rådighed hvis du har spørgsmål omkring opdragelse, renlighed, trivsel, avl, udstilling, avlskåring, dna-test eller om du har andre spørgsmål, jeg som opdrætter kan være behjælpelig med.
Jeg ønsker ikke at støtte “hundefabrikker” med avlshunde! Der skal faktisk kun ét stykke papir på, at hanhundens testikler, sidder som de skal, for at kunne stambogsfører hvalpene i DKK. – Og så giver det absolut ingen mening, at opdrætte uden.
Klausul
Mine hvalpene sælges uden avlsforbud, dog med en klausul om at ALLE hvalpe efter købte hund, skal stambogføres i Dansk Kennel Klub.

Vil du vide mere?
Om os, vores hunde, hvalpene, hvalpeplaner eller har du et andet spørgsmål? Så er Du velkommen til at ringe eller måske sende en mail. – Vi bider ikke og står gerne til rådighed for spørgsmål omkring de skønne boxermuler og hvide uldtotter. Du er også meget velkommen til at følge vores facebook side : ) Her vi du kunne møde vores tidligere hvalpekøbere og følge lidt med i vores hundeliv.